Stigrør, rørinstallation beregnet til transport af slukningsvand i høje og komplekse bygninger. Stigrøret er i den ene ende forsynet med en udvendig tilgang for brandvæsenets slanger og indvendigt på hver etage med en afgang. I tilfælde af brand tilkobles en slange fra brandvæsenets pumpe til tilgangen, og brandmandskabet tilkobler den fornødne slangelængde til afgangen på etagen under brandstedet.

Stigrør anvendtes traditionelt i højhuse og siloer, primært af hensyn til det høje vandtryk der skal til, for at pumpe vandet op i højden. Traditionelle slanger ville ganske enkelt tryksprænges. Stigrør anvendes også i store og komplekse bygninger, med lang adgangsvej hvor det ikke er praktisk muligt at trække slanger hele vejen, eksempelvis jernbanetunneller, parkeringskældere o.lign.

Bygningsreglementet fastsætter reglerne for hvornår der skal være stigrør i en bygning. Installationen skal være udført efter faste regler.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig