Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

brandvæsen

Oprindelige forfattere GHau og OWD Seneste forfatter Redaktionen

Drejestige på et brandkøretøj.

Drejestige på et brandkøretøj.

brandvæsen, institution, der har til opgave at forebygge, begrænse og bekæmpe ildebrande samt at foretage indsats ved fx uheld med farlige stoffer.

Redningsberedskabet består af det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsens beredskabscentre). I 2015 blev de enkelte kommuners brandvæsener sammenlagt i et mindre antal kommunale redningsberedskaber, hver dækkende flere kommuner og administreret af en beredskabskommission nedsat af kommunalbestyrelsen. Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med alle landets brandvæsener.

Brandvæsenets forebyggende opgaver består dels i brandteknisk byggesagsbehandling, dels i brandsyn. Gennem behandling af byggesager sikres det, at alle brandfarlige virksomheder m.v. indrettes på en sådan måde, at risikoen for en brands opståen og udbredelse formindskes, samt at der for personer, der befinder sig i bygningen, findes redningsmuligheder i form af flugtveje. Ved brandsyn, dvs. periodiske eftersyn af brandfarlige virksomheder, fredede bygninger samt bygninger, hvor mange mennesker samles, kontrolleres det, om de driftsmæssige forhold er i brandmæssig forsvarlig stand.

Annonce

Antallet af brande viser sammenhæng med indbyggertallet i udrykningsområdet og er næsten konstant fra år til år. Antallet af egentlige brande er ca. 2,3 pr. 1000 indb., men hertil kommer blinde og falske alarmer samt udrykninger til uheld med farlige stoffer. I alt rykkede brandvæsenet i Danmark ud til brand eller fare for brand ca. 13.000 gange i 2015.

De også brandmateriel og brandkøretøjer.

Historie

Begrebet brandvæsen har været kendt helt tilbage til det antikke Rom, hvor mandskabet bestod af slaver. I 1500-t. anskaffede mange større byer brandmateriel i form af sprøjter og stiger, og mandskabet skaffedes ved at pålægge alle mandlige, voksne indbyggere pligt til at møde ved brand. I sidste halvdel af 1800-t. oprettedes der i mange større europæiske byer et brandvæsen med heltidsansat personel, og i mindre byer og på landet dannedes frivillige brandværn, hvis medlemmer uden betaling påtog sig brandslukningen. I Danmark er udviklingen foregået på samme måde, idet der dog kun i Sønderjylland er oprettet frivillige brandværn. Det skete i årene 1864-1920. De første pumper til brandslukningen beskrives i år 110 af Heron fra Alexandria, men først i 1569 konstrueres den første kørbare sprøjte, som blev trukket frem til brandstedet af mandskabet. Senere begyndte man at anvende hesteforspand.

Opfindelsen af brandslangen i 1672 (af hollænderen Jan van der Heyden (1637-1712)) betød et væsentligt fremskridt, men først med dampsprøjten i 1828 erstattedes håndkraften med maskinkraft til drift af pumpen. Første dampsprøjte i Danmark blev leveret til Københavns brandvæsen i 1864. I 1888 konstrueredes den første benzinmotordrevne sprøjte, og i begyndelsen af 1900-t. indførtes bilen i brandvæsenets tjeneste. En væsentlig ændring i brandvæsenets arbejdsmetoder indtrådte med indførelsen af fuld åndedrætsbeskyttelse i midten af 1930'erne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunnar Haurum, Ove W. Dietrich: brandvæsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50571