Influensstørrelse, fysisk størrelse, der indirekte påvirker resultatet af en måling. Ved fx vejning af et lod skal måleresultatet korrigeres for massen af den luft, som loddet fortrænger. Denne masse afhænger af luftens densitet, der igen afhænger af de fire influensstørrelser temperaturen, lufttrykket, luftfugtigheden og luftens indhold af kuldioxid.