Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stikprøveteori

Oprindelige forfattere AMil og UfRas Seneste forfatter Redaktionen

stikprøveteori, den statistiske teori for stikprøver. Ved en stikprøveundersøgelse udvælges et mindre antal individer fra en større population, hvorefter man søger at generalisere forhold i stikprøven til den samlede population. Det almindeligste eksempel er politiske meningsmålinger, hvor man på grundlag af en mindre stikprøve udtaler sig om hele vælgerbefolkningens holdninger. Et andet eksempel er kvalitetskontrol, hvor man udvælger et mindre antal varer fra et større parti, fx udvælges et antal kartofler fra en sending, hvorefter kvaliteten vurderes ved at skære dem over. Begrundelsen for stikprøveindsamlingen er i det første eksempel, at det er praktisk, økonomisk og tidsmæssigt umuligt at udspørge hele vælgerbefolkningen mellem de egentlige valg, og i det andet eksempel, at varerne bliver ødelagt af kvalitetskontrollen, hvorfor alle naturligvis ikke kan undersøges.

I en stikprøveundersøgelse er det vigtigt at gøre sig klart, hvorledes stikprøven er udvalgt. Ofte anvendes simpel tilfældig udvælgelse, hvor individer til stikprøven vælges fra den samlede population som lodder fra en tombola. I dette tilfælde kan man uden videre generalisere fra stikprøven til populationen, og der findes matematiske udtryk for præcisionen. I mange tilfælde kan præcisionen på en stikprøve forøges ved anvendelse af stratifikation, dvs. inddeling af populationen i mindre dele, strata, fx inddelingen af Danmark i Jylland, Øerne og Hovedstadsområdet. Ved at fordele stikprøven fornuftigt ud over disse dele kan en stikprøve af et givet omfang ofte give en større præcision end ved simpel tilfældig udvælgelse fra den samlede population. Ofte udvælges stikprøver i flere trin (se klyngeudvælgelse). Fx vælges først en stikprøve af husstande, og dernæst udspørges en eller flere personer, tilfældigt udvalgt, fra de udvalgte husstande. I disse tilfælde er man nødt til at kompensere for en overrepræsentation af store eller små husstande alt efter fremgangsmåden.

I Danmark foretages stikprøveindsamlinger regelmæssigt af offentlige myndigheder som Danmarks Statistik, af forskningsinstitutioner som SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og af de private markedsanalysebureauer som TNS Gallup, GfK, Vilstrup, ACNielsen og Capacent Epinion. Mange bureauer udspørger 50-100 personer pr. aften og kan derved i løbet af en uge opnå svar fra ca. 500 personer om fx læsning af aviser, indkøb af varer og politiske spørgsmål. En stikprøve af størrelse 500 er til mange praktiske formål stor nok til at drage tilstrækkeligt præcise konklusioner. Usikkerheden ved stikprøver ligger ofte mere i spørgsmålenes formulering, altså om udspørgeren og den udspurgte fortolker spørgsmålsformuleringerne ens. Desuden kan der ved telefoninterviews let opstå skævheder, da visse befolkningsgrupper er lettere at træffe hjemme end andre.

Annonce

Stikprøver anvendes ofte af miljømyndighederne til kontrol af fx mængden af forurenende stoffer i spildevand og røggas.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Milhøj, Uffe Rasmussen: stikprøveteori i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165019