Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kausalitetstest

Oprindelig forfatter LFC Seneste forfatter Redaktionen

kausalitetstest, test, der anvendes inden for statistikken for at afdække årsags- og følgevirkninger mellem variable. I tidsrækkeøkonometrien anvendes ofte følgende kausalitetsdefinition, der skyldes den britiske statistiker C.W.J. Granger (f. 1934): X kan være årsag til Y, hvis forudsigelsesfejlen for Y formindskes, når information om fortidige værdier af X inddrages i modellen for Y. I praksis testes for ikke-kausalitet, dvs. om koefficienterne til fortidige værdier af X er nul i en regressionsmodel for Y. Konklusionen af en sådan test vil altid være afhængig af den øvrige information, modellen bygger på.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lisbeth Funding la Cour: kausalitetstest i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105085