Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ikke-parametriske test

Oprindelig forfatter EBAn Seneste forfatter Redaktionen

ikke-parametriske test, fordelingsfri metoder, en række statistiske test, hvor ingen — eller meget generelle — fordelingsbetingelser ligger til grund. De anvendes i en række situationer, hvor de mest udbredte test har vist sig følsomme for afvigelser fra fordelingsantagelserne, som regel normalfordelingen. Fælles for de ikke-parametriske teststørrelser er, at deres fordeling ikke afhænger af, hvilken fordeling observationerne følger. Ikke-parametriske test har ikke samme teststyrke som normalfordelingsbaserede test, men ligger ofte kun 10-15% under.

Den simpleste ikke-parametriske test er fortegnstesten. Her vurderer man, om differenserne mellem n parvis sammenhørende observationer har middelværdi 0. Teststørrelsen er antallet af positive differenser. Hvis middelværdien af differenserne rent faktisk er 0, vil teststørrelsen t være binominalfordelt uanset observationernes fordeling. Hypotesen forkastes, hvis t er tæt ved 0 eller n. De fleste ikke-parametriske test er baseret på ordnede observationers rang i et eller flere datasæt. Fx kan Wilcoxon-testen anvendes til at vurdere, om to sæt observationer (x'er og y'er) kan stamme fra samme fordeling. Her ordnes observationerne fra begge datasæt under ét efter størrelse og tildeles en rang efter deres placering. Teststørrelsen t er summen af rangene i x-sættet. Hvis der er m observationer i x-sættet og n i y-sættet, er t's middelværdi m(m+n+1)/2. Hypotesen om ens fordeling forkastes derfor, hvis t er stor eller lille i forhold til denne middelværdi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erling B. Andersen: ikke-parametriske test i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=96241