Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bias

Oprindelig forfatter AMil Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/2420/=ud_a_197909.mp3?revision=1

bias, 1 jævnstrøm (dc) eller -spænding, som tilføres en elektronisk komponent for at fastlægge dens arbejdspunkt. Fx etableres en transistors arbejdspunkt ved hjælp af passende strømme i dens tilledninger, således at den kan fungere som forstærker. Specielt i forbindelse med optagelse af lyd på magnetbånd er bias betegnelsen for et signal omkring 40 kHz, som adderes til lydsignalet inden indspilning for bedre at udnytte tapens egenskaber og dermed forbedre kvaliteten af det indspillede.

Ordet bias er amerikansk, af fransk biais 'skrå', måske af græsk epikarsios 'skrå, skæv'.

2 statistisk udtryk for den systematiske fejl (skævhed), der kan opstå ved estimation i en statistisk model. Estimation uden bias kaldes central. Som eksempel på bias kan nævnes, at telefoninterviews hyppigere giver svar fra typiske hjemmemennesker end fra folk, der tit går i byen, hvorved fx befolkningens tv-forbrug bliver overvurderet, mens antallet af restaurationsbesøg bliver undervurderet.

Bestræbelser på at undgå bias er særdeles vigtigt i fx en kontrolleret klinisk undersøgelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Milhøj: bias i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46711