Niels Verner Skak-Nielsen var en dansk økonom. Han blev cand.polit. i 1947. Efter en karriere i Udenrigsministeriet, bl.a. ved NATO, FN og EFTA, blev han i 1966 udnævnt til rigsstatistiker i det nye Danmarks Statistik. Efter sin afgang i 1988 blev Skak-Nielsen kommitteret i Statsministeriet. Sideløbende har han bl.a. været en af de tre vismænd i Det Økonomiske Råd. 1988-1998 var han medlem af Rockwool Fondens programkomité. Herefter førte hans interesse for arkæologi til forskning i dolkenes betydning og funktion på overgangen mellem stenalder og bronzealder.