model (gengivelse af et objekt)

Model er en fysisk, billedlig, matematisk eller sproglig gengivelse af et objekt i en bestemt henseende, fx objektets fysiske proportioner. Således vil et modeltog, der forestiller et virkeligt tog, bl.a. repræsentere forholdet mellem vognenes længde, højde og bredde, skønt modeltoget er meget lille sammenlignet med det virkelige tog. En model repræsenterer sit objekt på basis af lighed i struktur (analogi) mellem objekt og model.

I naturvidenskab spiller modeller en central rolle i forsøget på at opnå beskrivelser, som er anskuelige, baseret på iagttagelser og så vidt muligt i overensstemmelse med eksisterende teorier. Modellen af makromolekylet DNA som en snoet, stigeformet dobbeltspiral kan som togmodellen konstrueres som en fysisk model, der synliggør molekylets proportioner, men i modsætning til togmodellen hviler den på en række fysisk-kemiske kendsgerninger og teorier.

Matematisk formulerede modeller er vigtige. De kan være fremsat som foreløbige beskrivelser som fx Bohrs atommodel, der stred mod eksisterende fysiske teorier, men som gav gode kvantitative forudsigelser. En sådan model vil pege hen mod en ny teori (i dette tilfælde kvantemekanikken). Modeller kan imidlertid også være udledt af en mere kompliceret og omfattende teori. Det gælder fx klimamodeller: Her kender man de underliggende fysiske love for atmosfærens og oceanernes strømninger, men kompleksiteten af systemet er så stor, at en forsimplet model, der forhåbentlig omfatter de væsentlige faktorer, er nødvendig. Et andet eksempel er dyrepopulationer, hvis størrelse søges beskrevet ved en række differentialligninger med få parametre. Selv sådanne modeller er ofte uoverkommelige at løse, og man anvender i vid udstrækning computere til at simulere modellerne. Økosystemer og økonomiske systemer (fx modellen ADAM) lader sig også modellere matematisk.

Ofte anvendes udtrykket modelsystem om et virkeligt fysisk eller biologisk system (fx et drevet, dæmpet pendul, en bananflue), der udforskes som mønstergyldigt eksempel på en bredere klasse af fænomener (kaos i fysik, arvelighed i biologi).

Virkeligheden er mere kompleks end modellen. Modellen repræsenterer altid kun aspekter af det virkelige system, og dens grad af sandhed eller beskrivelsesmæssig nytte beror på de antagelser, den hviler på. Forholdet mellem model, data, teori og virkelighed er genstand for filosofiske undersøgelser.

I matematisk logik benyttes termen model om en mængdeteoretisk fortolkning af et formelt system, dvs. en mængde velformede (grammatisk korrekte) udtryk, der ikke før fortolkningen i sig selv har nogen "mening" eller reference til noget virkeligt.