Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vinklens tredeling

Oprindelig forfatter JLut Seneste forfatter Redaktionen

vinklens tredeling, klassisk geometrisk problem gående ud på at dele en given vinkel i tre lige store vinkler. I 1837 viste franskmanden Pierre Wantzel (1814-48), at problemet er uløseligt med passer og lineal alene.

Fra den græske oldtid er overleveret flere løsninger med andre hjælpemidler: Hippias fra Elis (ca. 420 f.Kr.) brugte kvadratricen, Nikomedes (ca. 220 f.Kr.) brugte sin konkoide, og Pappos (ca. 320 e.Kr.) viste, at problemet kan løses ved skæring af keglesnit.

Se også konstruktion.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Lützen: vinklens tredeling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180430