Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pentagram

Oprindelig forfatter CMTai Seneste forfatter Redaktionen

Pentagram. Diagonalerne i en regulær femkant deler hinanden i det gyldne snit. De fem diagonaler danner i midten en ny regulær femkant osv. Denne uendelige følge af femkanter var med til at overbevise pythagoræerne om, at linjestykker er delelige i det uendelige.

Pentagram. Diagonalerne i en regulær femkant deler hinanden i det gyldne snit. De fem diagonaler danner i midten en ny regulær femkant osv. Denne uendelige følge af femkanter var med til at overbevise pythagoræerne om, at linjestykker er delelige i det uendelige.

pentagram, geometrisk figur, der har form som en regelmæssig femtakket stjerne. Diagonalerne i en regulær femkant danner et pentagram.

I folketraditionen kaldtes det marekors, fordi tegnet mentes at holde maren på afstand. Andre folkenavne er ellekors (Sverige), heksefod eller drudefod (Tyskland) og Salomons segl (Italien).

Figuren var kendt i antikken; fx brugte pythagoræerne den som deres hemmelige logo for at ønske hinanden sundhed og lykke, mens det hos gnostikerne og nyplatonikerne var symbol på fuldkommenheden og verdensaltet. Senere blev det brugt som mærke for forskellige hemmelige selskaber og i middelalderlig magi under betegnelsen pentakel som trylletegn til at holde onde ånder borte.

Annonce

Ordet pentagram kommer af penta- og -gram.

Inden for nyere okkultisme siges det, at stjernen tegnet med en tak opad og to nedad symboliserer Kristus og den guddommelige energis vej ned i mennesket. Tegnet omvendt — med to takker opad — symboliserer det den hornede gud, altså Satan (Antikrist).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Marinus Taisbak: pentagram i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140328