Fingertal er tal udtrykt ved brug af fingre, fingerled eller fingerstillinger (evt. også andre kropsdele). Fingertal var tidligere udbredt i mange kulturer. I snævrere betydning henviser begrebet til en teknik, der blev brugt i Middelhavsområdet i den græsk-romerske oldtid og siden blev videreført i den islamiske kulturkreds under navnet byzantinsk og arabisk regning. Den var også kendt i samme form i Irland i den tidlige middelalder, hvorfra kendskabet spredte sig til det øvrige Vesteuropa. Med fingertallene kunne man huske mellemresultater under hovedregning; derfor var de længe af stor værdi for praktiske regnere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.