Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

decimalkomma

Oprindelig forfatter Uffe Rasmussen Seneste forfatter Uffe Rasmussen

decimalkomma, dét tegn, der i et decimaltal angiver grænsen mellem cifrene, hvis position angiver henholdsvis ikke-negative (..., 3, 2, 1 og 0) og negative (-1, -2, -3, ...) eksponenter af grundtallet 10 (se talsystemer). Cifrene efter decimalkommaet kaldes decimaler.

I Danmark og generelt store dele af verden benyttes komma (,), mens man fx i anglikanske lande som Storbritannien og USA anvender punktum (.).

Typisk er det modsat, hvad angår valget af tegn som ciffergruppeadskillessymbol.

Således skrives tallet 10.000,5 i vor notation "10,000.5" i den alternative, idet man i begge kunne have anvendt mellemrum som ciffergruppeadskillelsessymbol i stedet for punktum hhv. komma.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Uffe Rasmussen: decimalkomma i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=492456