Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ciffergruppeadskillelsessymbol

Oprindelig forfatter Uffe Rasmussen Seneste forfatter Uffe Rasmussen

ciffergruppeadskillelsessymbol, ciffergruppesepareringssymbol, symbol, der kan indsættes i decimaltals heltalsdel for at øge læsbarheden.

Anvender man et symbol, sættes det oftest for hvert tredje ciffer, regnet fra det mindst betydende ciffer (før et evt. decimalkomma og decimaler), dvs. "fra højre mod venstre". Efter vores norm kan man bruge mellemrum (d.s.s. ophold, blanktegn) eller punktum (.).

Dog er det kutyme ikke at sætte symbolet i decimaltal, hvis heltalsdel er fircifret som fx 1000 og 9999,9.

I andre dele af verden, fx de anglikanske lande Storbritannien og USA, er det komma (,), der anvendes i stedet for punktum.

Typisk er det omvendt mht. valget af tegnet for decimalkommaet.

Efter vor notation skrives 105 ∙ π (pi) således 314 159,65... eller 314.159,65..., mens man efter den alternative kan vælge mellem 314 159.65... og 314,159.65... .

Normalt anvender man ikke decimaladskillelsessymboler, men hvis man vælger at gøre det, fx i tal med mange decimaler, er det primært mellemrum, man anvender. Hér er der ingen bestemt norm, hvad angår størrelsen af grupperne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Uffe Rasmussen: ciffergruppeadskillelsessymbol i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=492457