Faktaboks

Uffe Haagerup
Født
19. december 1949
Død
5. juli 2015

Uffe Haagerup var en dansk matematiker, uddannet ved Københavns Universitet. Fra 1974 var han ansat ved Odense Universitet/Syddansk Universitet, fra 1981 som professor; i perioden 2010-14 var han professor i matematik ved Københavns Universitet.

Uffe Haagerup fandt inden for funktionalanalysen mange dybe resultater om operatoralgebra, således viste han i 1984 entydigheden af en bestemt type von Neumann-algebraer. Han samarbejdede med førende matematikere over hele verden og løste mange af deres åbne spørgsmål; hans løsning af det såkaldte Champagne Problem, knyttet til Hilberts 17. problem, indbragte ham i 1985 den amerikanske Samuel Friedman Award.

Uffe Haagerup var medlem af Videnskabernes Selskab (fra 1986) og af Det Norske Videnskaps-Akademi; 2000-06 var han hovedredaktør af det matematiske tidsskrift Acta Mathematica. Han blev tildelt Ole Rømer Medaljen i 1989 og The European Latsis Prize i 2012,

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig