Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Uffe Haagerup

Oprindelig forfatter JLut Seneste forfatter PKN

Uffe Haagerup, 19.12.1949-5.7.2015, dansk matematiker, uddannet ved Københavns Universitet. Fra 1974 var han ansat ved Odense Universitet/Syddansk Universitet, fra 1981 som professor; i perioden 2010-14 var han professor i matematik ved Københavns Universitet.

Uffe Haagerup fandt inden for funktionalanalysen mange dybe resultater om operatoralgebra, således viste han i 1984 entydigheden af en bestemt type von Neumann-algebraer. Han samarbejdede med førende matematikere over hele verden og løste mange af deres åbne spørgsmål; hans løsning af det såkaldte Champagne Problem, knyttet til Hilberts 17. problem, indbragte ham i 1985 den amerikanske Samuel Friedman Award.

Uffe Haagerup var medlem af Videnskabernes Selskab (fra 1986) og af Det Norske Videnskaps-Akademi; 2000-06 var han hovedredaktør af det matematiske tidsskrift Acta Mathematica. Han blev tildelt Ole Rømer Medaljen i 1989 og The European Latsis Prize i 2012,

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Lützen: Uffe Haagerup i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95638