Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Svend Bundgaard

Oprindelig forfatter JLut Seneste forfatter Redaktionen

Svend Bundgaard, 25.4.1912-21.12.1984, dansk matematiker. Som dynamisk organisator fik Bundgaard stor indflydelse på dansk matematik. Efter afsluttet uddannelse ved Københavns Universitet i 1935 underviste han ved Polyteknisk Læreanstalt til 1938 og derefter ved Københavns Universitet, indtil han i 1954 blev professor ved Aarhus Universitet. Her var han drivkraften bag opbygningen af Det Naturvidenskabelige Fakultet og især dets Matematiske Institut. Med stærkt personligt engagement i undervisning og i studerendes og medarbejderes trivsel ledede han instituttet, indtil han i 1971 blev universitetets rektor (fratrådte i 1976). Bundgaard var desuden medstifter af tidsskriftet Mathematica Scandinavica.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Lützen: Svend Bundgaard i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52263