Rolf H. Nevanlinna var en finsk matematiker. Han var professor ved Helsinkis universitet i perioden 1926-1946, dernæst rektor samme sted fra 1941-45, og efterfølgende professor igen ved Zürichs universitet 1946-1963.
Nevanlinna arbejdede især med kompleks funktionsteori. I 1922 beskrev han løsningsmængden til det indeterminerede momentproblem ved hjælp af en klasse holomorfe funktioner. Kort derefter udviklede han den banebrydende teori for meromorfe funktioners værdifordeling, som er knyttet til hans navn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.