Paul Du Bois-Reymond var en tysk matematiker. Han studerede først fysiologi, men under påvirkning af fysikeren Franz Neumann (1798-1895) i Königsberg vendte han sig snart mod matematikken. Efter opnåelsen af doktorgraden ved Berlins universitet i 1859 underviste han først som gymnasielærer og senere som professor ved flere tyske universiteter. Du Bois-Reymond videreførte Gaspard Monges studier af karakteristikker af partielle differentialligninger og studerede Fourierrækker. Bl.a. konstruerede han vha. sin utraditionelle "Infinitärkalkül" en kontinuert funktion, hvis Fourierrække divergerer i et punkt.
Paul Du Bois-Reymond
Faktaboks
Paul Du Bois-Reymond
- Født
- 2. december 1831
- Død
- 7. april 1889
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.