Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pafnutij Tjebysjov

Oprindelig forfatter JLut Seneste forfatter Redaktionen

Pafnutij Tjebysjov, 16.5.1821-9.12.1894, russisk matematiker; professor ved universitetet i Sankt Petersborg 1850-82 og grundlæggeren af den såkaldte Sankt Petersborg-skole. Hans teoretiske arbejder inden for bl.a. talteori, sandsynlighedsregning (Tjebysjovs ulighed), integration på endelig form og ortogonale polynomier var ofte inspireret af hans mere praktiske teknologiske interesser. Fx blev hans undersøgelser af stangsystemer til brug i dampmaskiner udgangspunktet for hans vigtige afhandlinger om bedste approksimation af funktioner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Lützen: Pafnutij Tjebysjov i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172516