Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Luitzen E.J. Brouwer

Oprindelig forfatter VLHa Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/3561/=ud_a_56121.mp3?revision=1

Luitzen E.J. Brouwer, Luitzen Egbertus Jan Brouwer, 27.2.1881-2.12.1966, hollandsk matematiker og logiker. Brouwer er især kendt for sine bidrag til topologi (fx afbildningsgrad), dimensionsteori og matematisk logik, i hvilken han i 1924 grundlagde den intuitionistiske logik, der ikke anerkender den indirekte bevisførelse (reductio ad absurdum). Derved kom han ud i en bitter strid med den tyske matematiker David Hilbert om matematikkens grundlag.

Brouwers fikspunktsætning (ca. 1910) udsiger, at enhver kontinuert afbildning af en cirkelskive ind i sig selv har mindst ét fikspunkt. Sætningen gælder generelt for en massiv n-dimensional kugle.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vagn Lundsgaard Hansen: Luitzen E.J. Brouwer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51369