Faktaboks

John Milnor
Født
20. februar 1931

John Milnor er en amerikansk matematiker. Han var professor ved Institute for Advanced Study i Princeton 1970-89 og siden da ved State University of New York at Stony Brook. John Milnor har leveret banebrydende arbejder i algebraisk topologi og differentialtopologi, et nyt felt, som blev født, da han i 1956 påviste eksistensen af mere end én differentiabel struktur på den syvdimensionale kugleflade.

John Milnor modtog i 1962 Fields-medaljen for sine arbejder i topologi og i 2011 Abelprisen for sine opdagelser inden for topologi, geometri og algebra.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig