Jacques Hadamard var en fransk matematiker, professor ved Collège de France. Hadamard var meget alsidig og bidrog væsentligt til mange områder af matematikken, herunder analytiske funktioner og potensrækker, variationsregning og partielle differentialligninger. I 1896 beviste Hadamard følgende sætning om fordelingen af primtallene: Antallet af primtal mindre end et givet stort tal \(x\) tilnærmes godt ved \(x/\ln (x)\).