Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacques Hadamard

Oprindelig forfatter BeOErs Seneste forfatter Redaktionen

Jacques Hadamard, 8.12.1865-17.10.1963, fransk matematiker, professor ved Collège de France. Hadamard var meget alsidig og bidrog væsentligt til mange områder af matematikken, herunder analytiske funktioner og potensrækker, variationsregning og partielle differentialligninger. I 1896 beviste Hadamard følgende sætning om fordelingen af primtallene: Antallet af primtal mindre end et givet stort tal x tilnærmes godt ved x/ln (x).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Ørsted: Jacques Hadamard i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87824