Ivar Fredholm var en svensk matematiker. Han studerede i Uppsala og fra 1888 også ved Stockholms Universitet under G. Mittag-Leffler. Her blev Fredholm lektor i 1898 og i 1906 professor i matematisk fysik. Hans interesse for matematisk fysik og især potentialteori blev udgangspunktet for de fleste af hans arbejder, bl.a. hans hovedværker fra 1900 og 1903. Inspireret af Helge von Kochs (1870-1924) studier af uendelige matricer og Cramers regel for løsning af lineære ligningssystemer beviste Fredholm heri det såkaldte Fredholm-alternativ for integralligninger af anden art.