Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ivar Fredholm

Oprindelig forfatter JLut Seneste forfatter Redaktionen

Ivar Fredholm, 7.4.1866-17.8.1927, svensk matematiker; studerede i Uppsala og fra 1888 også ved Stockholms Universitet under G. Mittag-Leffler. Her blev Fredholm lektor i 1898 og i 1906 professor i matematisk fysik. Hans interesse for matematisk fysik og især potentialteori blev udgangspunktet for de fleste af hans arbejder, bl.a. hans hovedværker fra 1900 og 1903. Inspireret af Helge von Kochs (1870-1924) studier af uendelige matricer og Cramers regel for løsning af lineære ligningssystemer beviste Fredholm heri det såkaldte Fredholm-alternativ for integralligninger af anden slags.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Lützen: Ivar Fredholm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79733