Ib Madsen er en dansk matematiker. Han har været professor ved Aarhus Universitet siden 1983 . Han har videreudviklet teorien for mangfoldigheder, herunder deres klassifikation, og bidraget til forståelsen af algebraisk K-teori. Madsen har også præget matematikkens udvikling gennem sine monografier om topologiske grundlagsproblemer og sit virke både ved universitetet og som medlem af talrige videnskabelige udvalg og komitéer.