Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hermann Minkowski

Oprindelig forfatter CBer Seneste forfatter Redaktionen

Hermann Minkowski, 22.6.1864-12.1.1909, tysk matematiker, bror til Oscar Minkowski; uddannet i Königsberg, professor i Göttingen fra 1902. Som 17-årig besvarede Minkowski med succes Pariserakademiets store prisopgave om fremstillinger af hele tal som sum af fem kvadrattal. Han beviste fundamentale resultater om kvadratiske former og talteori, publiceret i bogen Geometrie der Zahlen (1896). Titlen skyldes hans udnyttelse af geometriske metoder, bl.a. teorien for konvekse legemer, som han udviklede på afgørende måde. I et berømt foredrag "Raum und Zeit" i 1908 fremsatte han idéer, som fik stor betydning for relativitetsteoriens udvikling (se Minkowski-rum).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Berg: Hermann Minkowski i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125993