Godfrey Harold Hardy var en britisk matematiker og professor i Oxford og Cambridge. Hardy har ydet betydningsfulde bidrag til mange områder af matematisk analyse og talteori. I et berømt samarbejde med J. Littlewood behandlede han summabilitetsteori, Fourieranalyse og Riemanns zetafunktion. Hardy sørgede for, at den uskolede, men geniale inder S. Ramanujan kom til Cambridge, hvor de sammen bl.a. opdagede en nøjagtig formel for antallet af partitioner. Hardys bidrag til genetik fra 1908 er kendt som Hardy-Weinberg-loven. I A Mathematician's Apology (1940) fremhævede Hardy matematikkens æstetiske sider og hævdede, at den bedste matematik er nytteløs. Dette synspunkt er ironisk nok blevet gendrevet af talteoriens nytte i moderne kryptologi.