Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

G.H. Hardy

Oprindelig forfatter CBer Seneste forfatter Redaktionen

G.H. Hardy, Godfrey Harold Hardy, 7.2.1877-1.12.1947, britisk matematiker, professor i Oxford og Cambridge. Hardy har ydet betydningsfulde bidrag til mange områder af matematisk analyse og talteori. I et berømt samarbejde med J. Littlewood behandlede han summabilitetsteori, Fourieranalyse og Riemanns zetafunktion. Hardy sørgede for, at den uskolede, men geniale inder S. Ramanujan kom til Cambridge, hvor de sammen bl.a. opdagede en nøjagtig formel for antallet af partitioner. Hardys bidrag til genetik fra 1908 er kendt som Hardy-Weinberg-loven. I A Mathematician's Apology (1940) fremhævede Hardy matematikkens æstetiske sider og hævdede, at den bedste matematik er nytteløs. Dette synspunkt er ironisk nok blevet gendrevet af talteoriens nytte i moderne kryptologi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Berg: G.H. Hardy i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89004