Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Giuseppe Peano

Oprindelig forfatter JLut Seneste forfatter Redaktionen

Giuseppe Peano, 27.8.1858-20.4.1932, italiensk matematiker, professor ved universitetet i Torino fra 1890 til sin død. Han ydede væsentlige bidrag til den matematiske analyse (bl.a. Peanos kurve), men er mere kendt for sine arbejder om symbolsk logik og den aksiomatiske metode. Han formulerede aksiomsystemet for de naturlige tal (Peanos aksiomsystem) og for vektorrum. Peano udviklede kunstsproget latino sine flexione og blev i 1908 præsident for Academi International de Lingu Universal.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Lützen: Giuseppe Peano i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139843