Gerd Grubb er en dansk matematiker; ph.d. 1966 ved Stanford University, USA, derefter ansat ved Københavns Universitet, hvor hun blev professor 1994. Inden for sit forskningsområde, partielle differentialligninger, har Gerd Grubb ydet omfattende bidrag til teorien for elliptiske og parabolske randværdiproblemer og pseudodifferentialoperatorer. Hun blev dr.phil. 1975 og æresdoktor ved universitetet i Reims, Frankrig, 1988.