Faktaboks

Felix Klein

Christian Felix Klein

Født
25. april 1849, Düsseldorf, Tyskland
Død
22. juni 1925, Göttingen, Tyskland

Felix Klein i sine velmagtsdage som leder af matematikersamfundet i Tyskland. Fotografi fra 1905.

.

Felix Klein var en tysk matematiker. Han var professor i Erlangen 1872, i München 1875, i Leipzig 1880 og 1886-1913 ved universitetet i Göttingen, hvis matematiske institut under hans ledelse blev verdens førende.

Felix Klein fik stor indflydelse på matematikkens udvikling i Tyskland såvel som i andre lande, fx USA, gennem sit virke som lærer, hovedmand bag Encyklopädie der mathematischen Wissenschaften, redaktør af tidsskriftet Mathematische Annalen og uformel rådgiver for den preussiske kulturminister. Et af hans mål var at forbedre den anvendte matematiks stilling.

Kleins alsidige matematiske produktion inden for bl.a. linjegeometri, ikke-euklidisk geometri, ligningsteori, automorfe funktioner, differentialligninger og mekanik er præget af Bernhard Riemanns intuitivt-geometriske tilgang og hyppig brug af gruppebegrebet. I sin tiltrædelsestale i Erlangen (Erlangen-programmet) systematiserede Klein således de forskellige grene af geometrien vha. gruppeteori.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig