Descartes' fortegnsregel, matematisk regel, der udtaler sig om det maksimale antal positive og negative rødder i et polynomium. Reglen kræver, at polynomiet er ordnet efter \(x\)-potenserne, fx \(x^3-2x^2-5x+6=0\). Fortegnsreglen siger, at antallet af positive rødder er mindre end eller lig med antallet af gange, to på hinanden følgende koefficienter har forskellige fortegn (i eksemplet to), og at antallet af negative rødder er mindre end eller lig med antallet af gange, de har samme fortegn (i eksemplet en). Varianter af reglen fandtes i renæssancen; den har fået Descartes' navn, fordi han formulerede den klart i sin bog La géométrie (1637).