Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Descartes' fortegnsregel

Oprindelig forfatter KiAn Seneste forfatter Redaktionen

Descartes' fortegnsregel, matematisk regel, der udtaler sig om det maksimale antal positive og negative rødder i et polynomium. Reglen kræver, at polynomiet er ordnet efter x-potenserne, fx x3−2x2−5x+6 = 0. Fortegnsreglen siger, at antallet af positive rødder er mindre end eller lig med antallet af gange, to på hinanden følgende koefficienter har forskellige fortegn (i eksemplet to), og at antallet af negative rødder er mindre end eller lig med antallet af gange, de har samme fortegn (i eksemplet en). Varianter af reglen fandtes i renæssancen; den har fået Descartes' navn, fordi han formulerede den klart i sin bog La géométrie (1637).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsti Andersen: Descartes' fortegnsregel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=63496