Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Friedrich Gauss

Oprindelig forfatter JLut Seneste forfatter Redaktionen

Carl Friedrich Gauss der gav grundlæggende bidrag til bl.a. differentialgeometrien og talteorien, er en af de store matematikere, som nyder bred berømmelse også uden for fagkredse. I 1840 blev han malet af den danske portrætmaler C.A. Jensen. Maleriet indgår i rækken af 11 dalevende internationale videnskabsmænd, som Jensen fik bestilling på at male til det nyåbnede Pulkovo-observatorium ved Sankt Petersborg. Portrættet anvendtes (spejlvendt) på de sidste tyske timarksedler (før overgangen til euro).

Carl Friedrich Gauss der gav grundlæggende bidrag til bl.a. differentialgeometrien og talteorien, er en af de store matematikere, som nyder bred berømmelse også uden for fagkredse. I 1840 blev han malet af den danske portrætmaler C.A. Jensen. Maleriet indgår i rækken af 11 dalevende internationale videnskabsmænd, som Jensen fik bestilling på at male til det nyåbnede Pulkovo-observatorium ved Sankt Petersborg. Portrættet anvendtes (spejlvendt) på de sidste tyske timarksedler (før overgangen til euro).

Carl Friedrich Gauss, 30.4.1777-23.2.1855, tysk matematiker. Gauss voksede op i en fattig familie, men da han tidligt viste ekstraordinære matematiske evner, blev han fra 1792 støttet finansielt af hertugen af Braunschweig, så han kunne studere, først i hjembyen Braunschweig og fra 1795 ved universitetet i Göttingen. I 1799 blev han doktor på en afhandling, hvori han gav det første korrekte bevis for algebraens fundamentalsætning. Han udgav senere tre andre beviser for sætningen. Allerede i 1796 viste Gauss, at den regulære 17-kant kan konstrueres med passer og lineal. Dette resultat og en generel undersøgelse af, hvilke regulære n-kanter man kan konstruere med passer og lineal, blev udgivet i 1801 i Gauss' talteoretiske hovedværk Disquisitiones Arithmeticae. Året efter benyttede han mindste kvadraters metode til en meget nøjagtig beregning af asteroiden Ceres' bane, og bl.a. som et resultat heraf blev han i 1807 direktør for Observatoriet i Göttingen og professor ved byens universitet. I sin egenskab af astronom skrev han et arbejde om celest mekanik i 1809. Fra 1820 ledede han opmålingen af hertugdømmet Hannover. I denne forbindelse opfandt han heliotropen og skrev artikler om geodæsi (1847) og differentialgeometri på flader (1844). Desuden udgav han værker om mekanik, potentialteori og den hypergeometriske række og konstruerede i samarbejde med W. Weber den første elektriske telegraf (1833). Alle de publicerede arbejder var meget betydningsfulde og gav Gauss tilnavnet "Princeps mathematicorum".

Gauss efterlod sig også mange upublicerede bidrag til matematikken. Fx skabte han omkring 1816 en ikke-euklidisk geometri før Bolyai og Lobatjevskij, han gav et stringent fundament for rækkelæren (ca. 1800) og udviklede teorien for komplekse integraler (bl.a. Cauchys integralsætning, 1811) før Cauchy, og han udviklede teorien for elliptiske funktioner før Abel og Jacobi. Med sit tilbagetrukne væsen havde Gauss ingen egentlige matematiske studenter, men hans værker påvirkede matematikkens udvikling stærkt.

Gauss er blevet portrætteret i den særdeles spændende og dybt tankevækkende skønlitterære bog: "Opmålingen af verden" (forfatter: David Kehlmann), hvor Gauss blandt andet i dramatiseret form mødes med Alexander von Humboldt. I bogen får man et godt indblik i Gauss' tilbagetrukne tilværelse samt af den intellektuelle arrogance, som prægede hans dialog med samtidens forskningskollegaer. Bogen giver også et godt indblik i de økonomiske præmisser, som videnskabsmanden Gauss var underlagt; hvordan pengene også dengang bestemte, på hvilke forskningsmæssige områder Gauss gjorde sine videnskabelige opdagelser.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Lützen: Carl Friedrich Gauss i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82527