Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Brook Taylor

Oprindelig forfatter KiAn Seneste forfatter Redaktionen

Brook Taylor, 18.8.1685-30.11.1731, engelsk matematiker. Taylor var uddannet jurist, men beskæftigede sig mest med matematik og fysik; i en kort periode var han sekretær for Royal Society. Hans matematiske hovedværk Methodus incrementorum (1715) indeholder en metode til at udvikle funktioner i en type af uendelige rækker, som fra slutningen af 1700-t. blev kendt som Taylorrækker (se Taylors formel). I 1715 ydede han også et væsentligt bidrag til den matematiske forståelse af perspektivlæren i bogen Linear Perspective.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsti Andersen: Brook Taylor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170172