Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arthur Cayley

Oprindelig forfatter JLut Seneste forfatter Redaktionen

Arthur Cayley, 16.8.1821-26.1.1895, britisk matematiker. Efter uddannelse på Cambridge University arbejdede Cayley som jurist, indtil han i 1863 blev professor i matematik i Cambridge. Hans talrige korte, klare og ofte fundamentale artikler omhandler geometri, algebra, analyse og mekanik. Han skabte teorien for invarianter og covarianter af former, udviklede matrixregningen, definerede grupper abstrakt, propaganderede for berettigelsen af n-dimensional geometri og ydede væsentlige bidrag til den algebraiske projektive geometri og teorien for elliptiske funktioner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Lützen: Arthur Cayley i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55118