Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andrej Markov

Oprindelig forfatter MaJa Seneste forfatter Redaktionen

Andrej Markov, 14.6.1856-20.7.1922, russisk matematiker, var uddannet og arbejdede i Sankt Petersborg. Markov var elev af Tjebysjov og ydede væsentlige bidrag til sandsynlighedsregning, fx vedrørende den centrale grænseværdisætning, men er især kendt for som den første at have studeret eksempler på de såkaldte Markov-processer. Han udgav en lærebog i sandsynlighedsregning, der fik stor betydning for fagets senere udvikling, specielt i Sovjetunionen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Martin Jacobsen: Andrej Markov i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122254