Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

André Weil

Oprindelig forfatter AnTh Seneste forfatter Redaktionen

André Weil, 6.5.1906-6.8.1998, fransk matematiker, professor ved universiteter i Strasbourg 1933-40, São Paulo 1945-47, Chicago 1947-58 og Princeton 1958-76; bror til Simone Weil. Weils resultater, og hans idéer om abstraktion og generalisation, har haft fundamental betydning for talteori og algebraisk geometri. Han var den ledende blandt den gruppe franske matematikere, der under pseudonymet N. Bourbaki i 1935 påbegyndte en samlet beskrivelse af de fundamentale matematiske strukturer. Dette værk fik en betydning, der rakte langt ud over egentlig forskning. Den ændring i abstrakt retning, der kendetegnede europæisk matematikundervisning på alle niveauer, i Danmark fra 1960, var inspireret af gruppens idéer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Thorup: André Weil i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182175