Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Matematisk Tidsskrift

Oprindelig forfatter MELa Seneste forfatter Redaktionen

Matematisk Tidsskrift, dansk tidsskrift for matematik. I 1859 grundlagde H.C.F.C. Schjellerup (1827-87) og Camillo Tychsen (1826-88) Mathematisk Tidsskrift, som sidstnævnte udgav indtil 1871, hvorefter H.G. Zeuthen udgav det til 1889. I 1890 blev navnet ændret til Nyt Tidsskrift for Mathematik og tidsskriftet delt i afdelinger A og B for hhv. elementære og videregående afhandlinger. 1919-52 udgav Dansk Matematisk Forening tidsskriftet under navnet Matematisk Tidsskrift. Herefter gik de skandinaviske matematiske foreninger sammen om at erstatte de to afdelinger med hhv. Nordisk Matematisk Tidsskrift (fra 1979 normat) og Mathematica Scandinavica.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Esrom Larsen: Matematisk Tidsskrift i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122867