Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Abelprisen

Oprindelig forfatter BB Seneste forfatter Redaktionen

Abelprisen, international matematikpris, der uddeles årlig efter samme model som nobelpriserne, første gang i 2003. Abelprisen administreres af Det Norske Videnskaps-Akademi i Oslo og uddeles herfra. Prismodtagerne udpeges af en uafhængig international komité. Prisen er opkaldt efter den norske matematiker Niels Henrik Abel og indstiftet af den norske regering i 2002, tohundredåret for hans fødsel.

Blandt modtagerne af prisen er Peter David Lax (2005), Lennart Carleson (2006) og John Milnor (2011).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bodil Branner: Abelprisen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=31686