Kombination er i matematik et udpluk af en given mængde. To kombinationer anses for ens, netop når de består af de samme elementer; rækkefølgen spiller således ingen rolle. En kombination på \(k\) elementer taget af en mængde med \(n\) elementer kaldes også en \(k\)-kombination. Antallet af forskellige \(k\)-kombinationer fra en mængde med \(n\) elementer er binomialkoefficienten: \[{ n \choose k} = \frac{n \cdot (n-1) \cdot (n-2) \cdot ... \cdot (n-k+1)}{k \cdot (k-1) \cdot (k-2) \cdot ... \cdot 1}\]

Faktaboks

Etymologi
Ordet kombination kommer af middelalderlatin combinatio, af combinare 'forene', af kon- og bini 'to ad gangen'.

Kombinationer er basale i kombinatorik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig