En transformation er i matematikken en afbildning, der enten fastlægger et matematisk begreb ved et invarianskrav eller omsætter problemstillinger vedrørende matematiske objekter eller udtryk til en hensigtsmæssig form.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer fra latin transformatio 'forvandling, omdannelse', som er sammensat af præfikset trans- og formare 'danne'.

  • Koordinattransformationer bruges til at skifte fra et koordinatsystem til et andet.
  • Projektiv geometri omhandler egenskaber ved figurer, som bevares ved projektive transformationer.
  • Invarians under Möbiustransformationer, som er visse brudne lineære funktioner i den komplekse talplan, fastlægger de automorfe funktioner.
  • Fra Fourieranalyse kendes Fouriertransformationen, der opløser en funktion i et integral af rene svingninger.
  • Laplacetransformation, som er beslægtet med Fouriertransformationen, har stor betydning ved løsning af differentialligninger.
  • Radon-transformationen udgør det matematiske grundlag for tomografi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig