• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

spejling

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

spejling, bilateral symmetri, i matematik en afbildning i planen eller i rummet, som fastholder en linje i planen (hhv. en plan i rummet) og på symmetrisk vis ombytter punkter i de to halvplaner (hhv. halvrum) bestemt af den fastholdte linje (hhv. den fastholdte plan). En spejling bevarer afstande og vinkler, men vender orienteringen af figurer; jf. flytning.

Fysik

I fysikken er spejling en symmetritransformation, der finder anvendelse på visse kvantemekaniske systemer. Med spejlpunktet som nulpunkt i et treretvinklet koordinatsystem indebærer en sådan transformation, der ofte benævnes en paritetstransformation, at alle systemets koordinater (x,y,z) ombyttes med (−x, −y,−z). I matematisk forstand er dette en inversion mht. nulpunktet; transformationen er ensbetydende med en sædvanlig spejling i fx (x,y)-planen efterfulgt af en rotation på 180° omkring z-aksen. Ved paritetstransformationen overgår en højreskrue til en venstreskrue.

Mange kvantemekaniske systemer vil opføre sig ens før og efter en spejling. I 1957 påviste den kinesiskfødte amerikanske fysiker Chien-Shiung Wu (1912-97), at dette ikke gælder radioaktive betahenfald. Hendes opdagelse fik dybtgående konsekvenser for forståelsen af den naturkraft, der benævnes den svage vekselvirkning. Se også symmetri.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
spejling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163058