• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

katastrofeteori

Oprindelig forfatter VLHa Seneste forfatter Redaktionen

katastrofeteori, det fængende navn, som René Thom knyttede til en matematisk teori, som han lagde grunden til omkring 1972.

Hensigten med katastrofeteorien er at opstille topologiske modeller for fænomener, der udviser pludselige spring (katastrofer). Thom havde oprindelig især anvendelser inden for biologi i tankerne. Den underliggende matematik tager udgangspunkt i et resultat af den amerikanske matematiker H. Whitney (1907-89) fra 1962, der beskriver de typiske singulariteter (sammenkrølninger) for en afbildning af en plan ind i sig selv. Væsentlige bidrag til en teori for singulariteter af differentiable afbildninger er efterfølgende givet af Thom og V.I. Arnold.

Den britiske topolog E.C. Zeeman (1925-2016) forsøgte at gøre katastrofeteorien kvantitativ i håb om, at den på længere sigt kan efterprøves ved eksperimenter. Herunder foreslog han forskellige kontroversielle modeller, fx for aggression og for kollaps af et aktiemarked. Især i slutningen af 1970'erne førte dette til voldsomme faglige diskussioner om anvendelserne af katastrofeteori, der endog gav genlyd i dagspressen. Teorien er nu på vej ind i en fase, hvor den utvivlsomt vil vise sig værdifuld, måske især som en del af den matematiske teori for bifurkation.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vagn Lundsgaard Hansen: katastrofeteori i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104888