Isoperimetriske problemer er matematiske problemer med rod i geometrien, hvor to plane figurer siges at være isoperimetriske, hvis de har samme omkreds (perimeter).

Faktaboks

Etymologi
Ordet isoperimetriske kommer af iso- og afledning af perimeter.

Cirklen som optimal figur

Det klassiske isoperimetriske problem går ud på at vise, at cirklen har et større areal end enhver anden plan figur med samme omkreds. Spørgsmålet er en typisk problemstilling i variationsregning. Den græske matematiker Zenodor har beskæftiget sig med maksimalegenskaben ved cirklen i et værk fra ca. 150 f.v.t., men også Archimedes bør nævnes. Det lå imidlertid uden for deres muligheder at føre et korrekt matematisk bevis for, at problemet overhovedet har en løsning, og de erkendte heller ikke denne side af problemet.

Om eksistens af optimale figurer

Dette blev først endeligt erkendt som et afgørende punkt og fuldstændig bevist af K. Weierstrass omkring 1870, da han udviklede nogle banebrydende teknikker i den matematiske analyse. Omkring 1840 havde den schweiziske matematiker Jakob Steiner (1796-1863) allerede fremlagt flere geometriske beviser for, at cirklen omslutter det maksimale areal blandt figurer med samme omkreds, under forudsætning af at en sådan maksimal figur findes. Den umiddelbare generalisation til højere dimensioner er som forventet. Eksempelvis er kuglen dén rumlige figur, der omslutter det største volumen med et foreskrevet overfladeareal. Dette blev bevist af den tyske matematiker H.A. Schwarz (1843-1921) i en meget vanskelig artikel fra 1884.

Betegnelsen isoperimetrisk problem bruges i dag om en række typer af problemer, hvor en størrelse (fx et integral i nogle parametre) skal maksimeres under fastholdelse af en anden størrelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig