Dimension er inden for matematik et begreb afledt af de egenskaber, der knytter sig til længde, areal og volumen.

Faktaboks

Etymologi

Ordet dimension kommer fra lat. dimensio 'udmåling', som er sammensat af dis- og metiri 'måle', dvs. 'måling i forskellige retninger'.

Dimension i geometri

En geometrisk figur, der kun har længde (som en kurve), siges at have dimension 1; kan figuren tilskrives et areal (som en flade), har den dimension 2; et rumligt legeme med et volumen har dimension 3. Generelt siges en geometrisk figur at være en mangfoldighed af dimension \(n\), hvis et punkts placering i figuren kan beskrives ved hjælp af \(n\) koordinater. Eksempelvis kan et punkts beliggenhed på en kurve fastlægges ved afstanden på kurven fra et fast punkt. Man kan forestille sig fire dimensioner som tre rumlige dimensioner og én tidsparameter. Højere dimensioner kan man forestille sig ved at tilføje ekstra parametre som temperatur, tryk etc. Et vektorrum tilskrives en dimension svarende til antallet af lineært uafhængige vektorer, der skal til for at udspænde det.

Dimension i andre områder

I algebra og topologi indføres forskellige algebraisk definerede dimensionsbegreber, og i teorien for metriske rum optræder et dimensionsbegreb defineret ved overdækninger med metriske kugler. Den fraktale dimension (alternativt Hausdorff-dimensionen), som ikke i almindelighed er et helt tal, måler den geometriske kompleksitet i en fraktal.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig