afstand

I faget geografi er afstand et grundbegreb, som igennem tiderne har været genstand for megen videnskabelig debat. Den konkrete placering — lokalisering — af mennesker, resurser, produktion og marked samt afstandene imellem dem er således af grundlæggende betydning for levevilkår og muligheder, og evnen til at overvinde afstand anskues som et afgørende element i enhver samfundsudvikling. Når man fx skal karakterisere ulandene som gruppe, fremgår det, at afstand er en stærkt begrænsende barriere i samfundslivet, og på den anden side er det karakteristisk for ilandene, at de har investeret enorme summer i at overvinde afstand.

I Danmark udgør transportsektoren sammen med anden kommunikation op mod 10 procent af BNP. Ved at anskue landets trafik bliver det tydeligt, at et sådant højtudviklet industrisamfund ikke blot ofrer store økonomiske resurser på at overvinde afstand, men også er villigt til at acceptere andre betydelige byrder. Således betyder de store trafikanlæg, at hele landskaber ændres, forurening skabes, og i de mange trafikulykker ofres liv, førlighed og velfærd.

Modsat har ulandene ikke haft muligheder for de store trafikinvesteringer, og overvindelse af afstand udgør et betydeligt begrænsende element for dem. I et primitivt samfund begrænses det daglige liv til et lokalt område, hvor der dyrkes afgrøder eller jages. Sådanne samfund er ofte isolerede og selvforsynende, fordi afstand udgør en uoverstigelig barriere for handel. Disse samfund udvikler sig så med ringe kontakt til omverdenen; sprog og kultur udvikles ad selvstændige linjer. Transport til markerne sker fortrinsvis til fods, og det begrænser den tid, der kan arbejdes på den givne jordlod. De marker, der ligger tættest på landsbyen, dyrkes mere intensivt og med afgrøder, der yder tungere avl pr. hektar; de tungeste afgrøder transporteres over de korteste afstande. En variant af dette mønster kan genfindes i ilandenes gartneriproduktion, som ofte har sit tyngdepunkt omkring de store byer. De skrøbelige gartneriprodukter skal dagligt bringes til markedet, hvorimod storbyernes forsyning med korn og andre bulk-varer kan foregå over meget store afstande.

Den oplevede eller psykologiske afstand spiller en rolle i alle menneskers hverdag. Det er en kendt sag, at en rejse ad ukendt vej føles længere end en rejse, der foretages daglig. Afstand til kendte og "venlige" lokaliteter føles kortere end afstand til ukendte eller "fjendtlige" steder. I det hele taget bærer vi hver især rundt på personlige mentale landkort, og disse landkorts udseende har betydning for vores opfattelse af omverdenen. Nærliggende lokaliteter betragtes som stærkt differentierede og fjerntliggende områder som ensartede. Mange sydeuropæere har vanskeligt ved at se de kulturelle forskelle, der eksisterer mellem de nordeuropæiske lande, og det samme gælder for nordeuropæernes syn på syden. Betydningen af disse mentale landkort er nok ikke kun personlig, men kan også være økonomisk og politisk betinget. Når der fx er uro omkring svenske og norske kroner på valutamarkederne, går det også ud over danske kroner, selvom der ikke er de samme objektive nationaløkonomiske grunde hertil. På fjerntboende valutahandleres mentale landkort er grænserne mellem de tre lande ikke klare.

I en interviewundersøgelse blandt skånske skolebørn kunne den svenske geograf Torsten Hägerstrand påvise, at på børnenes mentale landkort lå New York ikke meget længere væk end Stockholm.

Betydningen af social og kulturel afstand kan bl.a. ses i alle større byer, hvor afstand er en væsentlig faktor i social segregation. Mennesker, der ligner hinanden socialt og kulturelt, har en tilbøjelighed til at bosætte sig tættere ved hinanden end ved mennesker, der er anderledes. Mange studier viser, at især tre aspekter karakteriserer social segregation: Familier med samme socioøkonomiske status har tilbøjelighed til at bo tæt ved hinanden. Familier gennemgår livscyklusstadier, således at familier med børn ofte koncentrerer sig i visse dele af byen, mens enlige bor andre steder. Det tredje aspekt er det etniske tilhørsforhold. Mennesker af samme etnicitet udviser tilbøjelighed til at bo tæt sammen og længere væk fra andre etniciteter.

Med udviklingen af teknologien inden for transport og kommunikation er vores verden blevet mindre. Afstand, målt i km, har ikke ændret sig, men både tidsafstande, økonomiske afstande og mentale afstande er blevet mindre. Det gælder både lokalt og globalt.

Ved åbningen af Storebæltsforbindelsen reduceres mange tidsafstande i Danmark. Dette kan illustreres på kort (en såkaldt korttransformation), hvor den fysiske afstand erstattes af tidsafstand. Tidsafstande kan også vises ved hjælp af isochroner ('lige-tids-kurver') på et almindeligt kort. Hvis man medtager flytransport, kan man på et isochronkort over Storbritannien se, at visse egne af Skotland ligger længere fra London end New York, målt i tidsafstand. Men fælles for tidsafstandene er, at de bliver mindre. Dette kaldes tid-rum konvergens. I 1776 skulle der bruges 6000 minutter til en rejse mellem London og Edinburgh, i 1966 kun 180 minutter. De to byer har således haft en tid-rum konvergens på 29 minutter pr. år. I visse områder betyder ophobning af trafik dog, at byer divergerer fra hinanden. Men de fleste steder konvergerer i tid-rum, og tilsvarende gælder det samme mønster, hvis tid erstattes af omkostninger. Set i forhold til andre omkostninger bliver transport af mennesker, varer, information og kapital stadig billigere; verden bliver mindre.

Det økonomiske grundlag for investeringer i trafikanlæg ligger i en beregning af timelønnen for rejsetidsbesparelsen. Den faste Storebæltsforbindelse kan groft sagt betale sig, når værdien af tidsbesparelserne er af samme størrelsesorden som samfundets nettoinvestering. Der investeres uhyre summer i at formindske rejsetid, da rejsetid økonomisk set opfattes som spildtid.

Ved produktion af varer skal forskellige råstoffer bringes til samme sted. Det gælder også arbejdskraft, viden og udstyr; når varen er produceret, skal den afsættes, herunder transporteres, til et marked. Transportomkostninger er således en vigtig del af enhver virksomhedskalkule, og samfund med hurtig og billig varetransport har en konkurrencefordel over for andre samfund. Effektiv transport betyder også, at forskellige dele af en produktionsproces ikke behøver at blive placeret ved siden af hinanden, men kan placeres der, hvor det er mest fordelagtigt. Regionerne kan koncentrere sig om at producere det, de er bedst til, og derefter handle med hinanden. I brancher, hvor det er vanskeligt eller bekosteligt at overvinde afstand, fx hvor hyppige kontakter er nødvendige, er der en tendens til samling (agglomerering) af virksomheder eller processer. It-centret Silicon Valley i Californien er et eksempel herpå.

Tidligere havde hver dansk købstad sit eget bryggeri. Vægtmæssigt består øl næsten kun af vand, der som bekendt findes de fleste steder. Derfor lå bryggerierne nær ved deres markeder for at mindske transportomkostningerne. Siden 1970'erne er en væsentlig del af alt dansk øl leveret fra ét bryggeri, placeret i midten af landet ved Fredericia. Overvindelse af afstand er altså blevet så billig i Danmark, at det kan betale sig at transportere øl fra Fredericia til både Gedser og Skagen.

Relationen mellem den fysiske afstand og transportomkostninger er ikke enkel. Transportudgiften pr. km er sædvanligvis lavere for lange transporter end for korte, og udgiften pr. ton er sædvanligvis mindre for store forsendelser end for små. Udgiften pr. km afhænger også af transportmiddel, samt hvilke varer der transporteres. Persontransport er fx dyrere end transport af gods.

Afstandsomkostninger afhænger også af eventuelle takstzoners indretning. Fx betyder takstsystemet i Københavnsområdet (1993), at transportudgifterne med bus og tog pr. km er højere i den indre by end i forstæderne. Der sker altså en subsidiering af forstæderne på centrums bekostning. Det iagttages atter, at afstand (her overvindelse af afstand) har en social betydning. Sådanne forhold vedrørende omkostningsafstand har altså grundlæggende betydning for lokalisering af boliger og økonomisk aktivitet.

Afstand og tid hænger sammen. Nuer-folket i det sydlige Sudan anvender ligefrem afstand som tidsregning: Sæsonerne nævnes i forhold til lokaliteter, der har betydning for stammens aktiviteter i de forskellige årstider. Længere perioder betegnes som afstande mellem lokaliteter, der bestemmes af kendte grupper i deres historie.

Hos vikingerne gør det omvendte sig gældende. De gennemsnitshastigheder, vikingerne regnede med til søs, udtrykkes i ordet dørsigling — et døgns sejlads, svarende til 144 sømil. Et døgns sejlads er således hos vikingerne ikke en tidsangivelse men en afstand. I let vind kunne man godt bruge flere døgn på et døgns sejlads. Tid og rum blandes sammen i målestokken afstand.

Fælles for vikingerne og Stillehavets polynesiere er deres højtudviklede maritime teknik. Begge folk havde tætte kontakter over meget store afstande, og det er tankevækkende, at de polynesiske øer i dag udviser meget store fælles træk med hensyn til sprog og kultur. Trekanten mellem New Zealand, Hawaii og Påskeøen har ca. 8000 km lange sider. I dette område ligger et utal af meget små og meget spredte øer; det lykkedes således Magellan i 1520-1521 at krydse Stillehavet uden at få øje på en eneste af dem. Alligevel må disse samfund gennem århundreder have haft regelmæssig kontakt over de enorme afstande, for ellers ville de i dag ikke kunne udvise så store fælles træk. Polynesierne og vikingerne er altså folk, som tidligt i historien har formået at overvinde afstand til søs.

Også inuit i det traditionelle grønlandske fangersamfund færdedes over meget store territorier. Det var nødvendigt at følge forekomsterne af fangstdyrene, og erfarne fangere havde en detaljeret geografisk viden, opsamlet gennem generationer, over meget store afstande.

Hos andre folkeslag kan man finde det modsatte billede. En flod kan være en væsentlig barriere for kommunikation; en landsby, der ligger langt væk over land, kan være lettere at komme i kontakt med end en landsby, der ligger nær ved, men på den anden side af floden.