pyramide (geometrisk figur)

De egyptiske pyramider er kongegrave med kvadratisk grundplan og trekantede, spidstilløbende sider. De havde en dobbelt funktion som grav og udgangspunkt for den døde konges deltagelse i det evige Solløb. Kong Djosers sekstrinede pyramide ved Saqqara fra ca. 2600 f.v.t. er den første monumentale egyptiske kongegrav, og den er forløber for de senere virkelige pyramider. Den første af disse er kong Snofrus såkaldte røde pyramide fra ca. 2560 f.v.t. ved Dahshur. Højdepunktet blev nået under hans søn Cheops, der ved al-Giza opførte den største af pyramiderne med en sidekant på 230,3 m, en hældning på ca. 52° og en oprindelig højde på 146,5 m, se Cheopspyramiden. Chephrens nærliggende pyramide er kun en anelse mindre, se Chephrenpyramiden.

En pyramide var en del af et større kompleks, der bestod af daltemplet, hvor kongens balsamering blev foretaget, og processionsvejen, der forbandt daltemplet med gravtemplet på pyramidens østside, hvor de daglige ofre til den afdøde konge fandt sted. I tidens løb blev pyramiderne mindre og dårligere bygget som udslag af kongens formindskede magtstilling. Pyramiden ophørte som egyptisk kongegrav omkring 1600 f.v.t. Herefter blev pyramiden benyttet som arkitektonisk udsmykning i egyptiske privatgrave.

Pyramiderne blev opført af lokale kalksten, der blev slæbt frem til byggepladsen på slæder og videre op ad ramper. Der er stor uenighed om, hvordan disse ramper forholdt sig til selve pyramiden. Se også Egypten i oldtiden (arkitektur).

I Nubien blev de lokale konger fra ca. 800 f.v.t. til ca. 350 e.v.t. begravet i små, stejle pyramider. I moderne tid er pyramiden blevet anvendt som arkitektonisk udsmykning, fx I.M. Peis glaspyramide ved Louvre i Paris.

Pyramiderne i Mexico og Mellemamerika fra ca. 300 f.v.t. til 1500 e.v.t. er store platforme til templer, og de er uden direkte forbindelse til de egyptiske pyramider.

• polygon
• polyeder
• Cheopspyramiden